Category ArchiveKrimi digte

Circled tomato

Uløst gåde 15 – Don Gigolos fald

Efter at have afsluttet afsnit 14 skulle der gå næsten , et år, før jeg besluttede at skrive nr. 15 Men her er vi så, midt i Palermos gader en mørk lun nat, med et uløst mysterium. Enjoy 🙂

 

Symfonien af mørke som modstand,

Middelhavs lune omgav en figur.

Piblende blod fra en døende mand,

faldet mellem siciliansk arkitektur.

 

Catanias varme familie velkomst,

En mand trådte på legenders jord.

Kriminal assistenten i brødres blomst,

Palermos gader forceret mod nord.

 

Don Gigolos legeme omsvøbt af kridt,

faldet for den sidste gerning.

Nattens forfører svømmede i hvidt,

blandt fisk for skæbnens terning.

 

Mørkets vidne var traditionen fåmælt,

Børn i lånte klæder legede højlydt.

Colognen der fulgte ham duftede fælt,

Kun lig lugten i gangen følte sig snydt.

 

Lyssprækken blottede perlens diva,

Hun hvilede i rødt under det sidste otium.

porcelæns hud som en flirt fra Riga,

Don Gigolos sidste kys fra baltikum.

Rocks in water

Uløst gåde 14 – Isfigurer

Uløst gåde 14 – Isfigurer


Den symmetriske lyd af respiratorene, klinisk neon bøjet om sagte skæbner. Kitlernes summen bag monitorerne, Kriminal assistenten ved siden af den sidste væbner.

De vil dø, lægen hviskede sagte sin dom, skyggen bag dette har sin færd i medicinen. Iskrystallernes genfødsel af vanviddets gom, Stemmen vækker skrigene fra helium lavinen.

Jagten på cylinderens beboer var netop igang, det banker på, han passer ind hviskede en røst. Hvad vil du, sprøjten fik venerne i sang. Isen vil bringe dig glemslens sidste trøst.

Det lille glasøje var svagt iset, klædt til evighed i sarkofagets rober. Iskunstens aurora blue i morgen diset, heliums march som dødens cyklober.

Kriminal assistenten stod med billetten, den lille kunster med sine statuetter. Sapiens figurer som statister fra is balletten, ventende på forårets lune nætter.

Og klovnepigen med de grønne øjne sagde, “Popcorn, Sir?”

Hermed et godt og lykkebringende nytår med foreløblig sidste afsnit af Uløst gåde serien. Om der venter Kriminal assistenten flere eventyr i det nye år, må genstå at se. vh Peter
Wild axe

Uløst gåde – Den 13 sag.

Uløst gåde – Den 13 sag.

Knoerne var anspændt, hvide og grove, 
tæt øjenkontakt, kniven forsvandt ind.
Kriminal assistenten mærkede ånden,
øjenenes angst, han sank sammen.

Torsoer på tremmesenge, infalsk stank,
det gamle hospitals scene,forladt asyl.
Sjælenes vandren, en nyankommen,
Han havde smidt kortene, krydset linien.

Han rettede brillerne, smedforklædet, 
en note, mørket omsluttede ham.
Forlod teatret for en ny indkvartering,
Rejsen var begyndt, den blodigefærd.

Tabloid pressen dannede væg til væg, 
trykte ord spillede med skjult ført hånd.
Pharma slanger imellem stænkede glas,
walkman, “Hear my traincomming”, han gik.

Velkommen tilbage, du lyser igen,
kriminal assistenten betragtede sit hold.
Jetlag, recreation, tunge hjulmod asfalt, vågnet. Vi har en tung sag, knivmorder fri.

Nærmest som et deja vue, stod ved gitterporten, gik blandt gaderyttere, i læ for regn. Dørerne smækkede, mausoleum i vold, stanken. Helvedes epicenter var fundet, følte sig betragtetog vendte sig.

Kriminal assistenten mærkede smerten, 
varmen fra blodet, kiggede op på smilet.
Den lange frakke, mørke briller, han så sig selv. Badet i sved, satte sig op, den våde seng. Hvad var virkelighed?.

Pibe and cam

Uløst gåde 12 – strimlens statist

Uløst gåde 12 – strimlens statist

Mørkets symbiose med erindringens skikkelser, støvkorn der impulsivt blev lyskeglens ballerinaer. Operatørens rem søvn i takt med spolens beretning, den bagerste tilskuer med blodets dobbeltsmil.

Billetten, kriminal assistenten overskrævs, studerede en trofast gænger, en sidste fremvisning. Livets exit for lærredets skurke, betjenten hviskede, en skygge, salens konduktør på sin runde.

Albinoen kiggede på sine kort, skråvæggens tapet, dansede med Astaire og Ginger, replikkernes memoir. Japanske reflektioner fra bladets æg, spejlede sig, han trak sig i uniformen, satinundertøjet tændte ham.

Han blev prikket, kriminal assistentens faste signal, befandt sig godt i mørket, salens tusmørke. Det orientalske stål lå i hans hånd, reaktion, til tjeneste! Gæsten svarede, jeg sad forrest.

Undertøjet ophidsede ham, klippede billetter, filmens start, så sit offer og holdt kniven. Nærmede sig hastigt, kendte flugtvejene, Lyset var over ham på et sekund, igen statist.

Dobbeltdørens smæld, sidegangen passeret, kriminal assistenten pustede tungt, væk! Filmstrimlen slog mod apparatet, derinde, den forreste tilskuer, statist for strimlen.

Han lukkede øjnene, så det blodige dobbeltsmil.

Koloni

Uløst gåde 11 – Parkettens stjerne.

Bolden hoppede let gennem indkørslen, som kastet af en usynlig barnehånd. Giganten smilede, greb den som en leg, ventede et mesterskab, dunket mod parketten.


Kriminal assistenten stod ved anføreren, den lettiske spiller var faldet for blyet. En stille mur af et fortabt hold, ambulancens exit med talenternes tårn.


Kitlernes kronprinsesse hviskede tryghed, apparaters rytme, han er stabil, gå hjem. Han stod i hall’en, otte etager nede. Lisa! tænkte han, vendte om og styrtede op.

Mødte stuens inferno, alarmer og kitler, skubbet ud af lægen, Lisa stammede han. Sygeplejersken! Hvem?. Trappeopgangen, Feminin latter, han kiggede ned, det grønne blik!.

Fanget i mørket, metropolens neon, sir Walthers kys, den stikkende smerte. Kiggede op, på gensyn min ven! Hun smilede, frakkens bælte om låret, smertens vej hjem.

Prinsens amuletter slukkede hans lys, den Lettiske gigant havde hoppet til sidst. Jerntæppets grå fugle vendte ikke hjem, men fløj nu mod stilhedens grønne tidevand.

Oil_Flames

Uløst gåde X – Ritualet

Uløst gåde X – Ritualet 


Ordeners klingen i krypten, indvielse, dåben til samhørighed. Brødre, opstandelse af kødet og blodet, ringen af røde kappers nynnen.


Ritualets offer, faklernes vidne, oldermandens budskab, vor broder. Kriminal assistenten ved sarkofagets spirit, asiat, due af mangfoldighed, logens kulør.

Fuglen var kommet til verden i dødens rige, født til magtens rige i morgengrødens silke. Dansende på skyer i en ballerinas skikkelse, pride af broderskabet, håbets portvagt.


Gulnet kolonner af ligemands nekrolog, morderen scannede sin gevinst. Elegance i himmelblå, uniformeret overklasse, den sidste i flokken, dit rige er nu fælles.


Skæbnernes bunke, han stirrede, de grønne reflektioners spåkone. En broders farvel, bedemanden i blåt, verdenshave i rødt, Kriminal assistenten sov.

Cover Uløst gåde 9

Uløst Gåde -9 Labyrintens fange


Sad på sengen, jerngitter, armbånd om stærke håndled. Stirrede, takeaway jungle, par af to, men en ener.

Hvisken, jeg er ikke bange, de tusinde krybdyr klæggede. Dronning i farmaceutiske klæder, rendezvous’s impuls, stilhed.

To mænd, kittel og journal, han er udskrevet, to i en. Kriminal assistentens notat, stabil men utilregnelig, Hej babe!

Gadens flaksende sommerfugle, Flirtede i deres net, me casa mumlede han. Tanker faldt på lygtens spurv, hvor? Et skrig der lammede, telefon!

Tornes entre, tilstedeværelse, Blinde korridorer i avlet liguster. Mausoleum af Lepidoptera, spiddet, gadens engle fløjet med vinden.

Frokost af hallucinationer, fikseret i remme, to i en. Lysklædt karrusel, slangers sugen, stemmers bekræftelse, skyggen i loftet.

Du du du, gjorde det godt.

#krimi#digte#serie

Rocks in water

Uløst gåde -8 Tæppefald

Vi er nu nået lidt over halvdelen af historien og digtene om Kriminal assistenten og hans gåder, Uløst gåde er Krimidigte inspireret bl.a. af den kendte krimi Unge Morse. Men Uløst gåde så har også tråde til mere dystre sider som David Bowies First Outside. I digtene møder vi hans modpart, som konstant spøger i periferien. Og som på den ene eller anden måde har del i forbrydelserne. Digtene blev skrevet i 2017 og start 2018, og en fortsættelse er i mine tanker.  Men følg indtil nu de første 8 afsnit, og frem til  14 afsnit af uløst gåde, som kommer hen af vejen, ca. en gang ugentligt.

#uløst gåde #krimi #digte


Vandspejlet, det sidste han så, kæden, ja endda betonklodsen. Raseri, savn og lunger der brænder, ilt, motorlyd, englen fulgte ham ned.

Symfonien af succes, tusind violiner, sne på spejle og gæld flugt. De klare toner spillede en butterfly, Trommerne tog over, skygger i døren.


Drama Phantom, en forsmået elsker, kulissens dronning i koket statur. Kriminal assistenten i projektør lyset, hovedrollens godnat til fiskene.

De store drapier faldt langsomt for sit act, skyggerne i døren drev som en tåge.De var berygtede, adlød alle taktslag, herskeren og sufløsen, Harlekin og Columbine.

Vragets stolte vogtere, skikkelser med betonfod, hovedroller i samme spil, hentet af månen. Gennem døren, scenens vante gangere, teater mine damer, kom nærmere gentlemen.

0Shares
error: Content is protected !!